’Dans er for os ikke kun en sport...
... men en livsstil og en måde hvorpå, vi kan bringe vores ’kunst’ til live.’ Sådan beskriver Michelle Abildtrup den dans, hun har brændt for, siden hun kun 2 år gammel startede på danseskole. Michelle og hendes italienske partner Martino Zanibellato har de sidste 10 år danset sig til et væld af medaljer i hele verden. De er ubesejrede i nationale turneringer siden 2007. De ligger pt. nr. 3 på verdensranglisten i latin. Og de blev nr. 4 til både EM og VM i 2011.
Latin dans er som ordet hentyder oprindeligt fra Latinamerika, og består bl.a. af dansene: Cha Cha, Samba, Rumba, Paso Doble og Jive. ’Det er som om, der er kommet lidt mere fokus på dans siden ’Vild med dans’ programmerne startede. Folk har fået øjnene op for, at det kræver meget mere end en flot kjole og lange ben, når man skal klare sig i denne sportsgren. Vi træner dans ca. 4 timer hver dag. Dertil kommer styrketræning, mentaltræning og konditionstræning’, fortæller Martino.
De ca. 200 rejsedage om året rundt omkring i verden med turneringer og shows er med til at give den træning og erfaring, der gør Martino og Michelle utrolig stærke i deres udtryk. Deres næste mål er sølvmedaljer ved EM i latin i april 2012. ’Vores coach siger til os, at vi skal hænge en plakat i vores soveværelse, så vi hver morgen vi vågner, bliver mindet om vores mål. At GOAL4LIFE nu har lavet et koncept, hvor det er muligt at have sit mål med sig hele tiden, er helt perfekt. Og vi er ikke i tvivl om, at det kan hjælpe os til at nå det sidste lille stykke af vejen mod vores mål’, slutter Michelle Abildtrup.
GOAL4LIFE ønsker Martino og Michelle held og lykke! Januar 2012